Noter fra årets fødseldagssmagning
Traditionen tro fejrede vi markedspladsens fødselsdag med en vinøs aften af kaliber på Enomania i København.
Vi har gennem det sidste år samlet gode flasker sammen og forventningsglæden blev i den grad indfriet. I artiklen her får du en smagsprøve på hvordan de forskellige vine og dueller performede.
Aftenens line-up bød på...
Dom Pérignon 2015 - den spiller sku bare! Så har du endnu ikke smagt den nyeste årgang fra Dom Pérignon, kan vi varmt anbefale det. Den har siden frigivelsen i efteråret allerede været meget åben og imødekommende.
En Saint Aubin duel mellem PYCM og Paul Pillot - som Pillot med marginaler tog stik hjem i. Hvor Pierre-Yves var en smule underspillet, havde Pillot lige dét ekstra grib og floralitet, der løftede vinen.
Videre til en rød Chassagne battle - igen serveret blindt, hvor der var bred enighed om hvad der var hvad, og at Caroline fik kronen, lige indtil det stod klart at der var Ramonet i det pågældende glas. Bum. Men op imod hvad der rent faktisk var Caroline, tog Ramonet kegler for at ose en umaskeret spændstig symfoni af vilde skovbær lige op af glasset. Flot balanceret og svævende med et lille subtilt fad. Vinen der rent faktisk var fra Caroline kunne måske i retrospekt være kaldt på netop fadet, som var mere krydret, nærmest sødmefyldt og lå lidt som en glasur ovenpå den relativt lyse frugt.
Og så skiftede vi kortvarigt spor til hovedretten - For vores store begejstring for 18'årgangen fra Barolo skulle deles. Og naturligvis med et kanonslag fra favoritten Giacomo Conterno. Der var ingen tvivl om niveauet her. Allerede ved første snus rejste hårene på ryggen sig. Så charmerende, imødekommende, luftig og rødfrugtet, der tager paletten fra jordbær yoghurt til kanin ragout. Svært at hamle op med. Og derfor var det lidt modige valg af beslægtet modpart mere for nysgerrigheden end en test. Romirasco 2008 gjorde det dog flot og befinder sig efter vores mening i et super drikkevindue pt. Masser af tension og mindre bombastisk end måske lige forventet.
Til slut et drømme-sæt for os med begge vine på magnum - Både Roch og Durieux er mestre i lavt-svovlede helklase vine med stor pondus. Og de leverede dælme! Er man til stilen, så spreder mundvandet sig altså til øjenkrogen her. Svævende vine med kodyl nerve. Roch (2010 NSG 1er CRU VV) var så helstøbt og så umiddelbar samtidig. Skovjordbær, sure kirsebær, blomstervand, friske urter, løftet syre. Yann's Les Grand Ponts trods "kun" at være hans 2. årgang (2011), osede overlegent af jordbær/rabarber sylt, blodappelsin og lyst kød i alt sin forførrende haziness.. tak skæbne for et sæt. 2 vine der snildt kunne ha hygget sig flere år i flaskerne, men som i den grad fuldendte aftenen... inden vi røg i vinkortet naturligvis...
