Mit livs Monfortino smagning

Historien om Giacomo Conterno og Monfortino

Lad mig lige starte med en kort indflyvning til historien om Giacomo Conterno og hans topvin Monfortino.

For trods at Giacomo Conterno er blandt de største legender i vinens verden og derfor måske ikke kræver nogen stor introduktion, så synes jeg den er fortjent alligevel.

Jeg kan næppe skjule min kærlighed og begejstring for Conternos vine. Jeg har oplevet magien på nærmeste hold hele to gange i de hellige, og så godt som “umulige” haller at besøge hos Roberto Conterno i Monforte d’Alba. Roberto har siden 2004 stået i spidsen for Conterno vingården, og i den grad formået at køre stilen sikkert videre med respekt for traditionerne.

Giacomo Conternos Monfortino er ganske enkelt i særklasse og anses af mange for at være den allerstørste Barolo - hvis ikke italienske vin, der nogensinde er skabt.

Monfortino blev produceret første gang i 1920'erne, hvor Conterno var langt forud for sin tid. Dengang var Barolo nemlig slet ikke et etableret vinområde som det er i dag. Området var blot fattigt land, hvor de lokale dyrkede mange forskellige afgrøder, frugt, korn og grønt, til salg og til familiernes overlevelse.

At modne og flaske vin til andet end husbehov var slet ikke normalen - og dermed var Conterno blandt de allerførste til at skabe og frigive en Barolo vin, ligefrem en Riserva.

Dengang ejede de heller ikke selv markerne. Giacomo købte i stedet druer fra forskellige plots (primært i den østlige del af Barolo). Med tiden kom der dog mere vinproduktion til, og flere ligesindede bønder, der troede på at dette kunne blive fremtiden. Dog var det først i 1974 at Giacomo erhvervede sin første mark målrettet at kunne producere al sin vin herfra. Dette var marken “Cascina Francia” i 1974. Et skelsættende moment for Monfortino, som dermed overgik til at være en enkeltmarksvin med druer udelukkende høstet på Francia marken. Dette fortsatte helt frem til 2015, hvorefter Monfortino igen blev et blend fra forskellige af de marker, som familien havde opkøbt med tiden. Udover Francia er der tale om Cru’erne Ceretta og Arione. En interessant forandring, der viser at udviklingen bestemt ikke står stille hos Conterno.

Monfortino er en vin med et enormt lagringspotentiale (mange mener helt op til 100 år), og fremstilles som udgangspunkt kun i gode år med exceptionelt druemateriale. Men der er også undtagelser og selv i middelmådige årgange som 2002 og 2014 har Conterno formået at skabe udgaver af Monfortino, der begge scorede højt hos anmelderne.

Monfortino adskiller sig fra husets øvrige Barolo vine på et par essentielle punkter. Først og fremmest sker gæringen uden nutidens temperatur kontrol. Derudover er fadlagringen på de store traditionelle botti forlænget markant. Vinen lagrer nemlig 6-7 år.

Aftenens lineup

Men nu til aftenens smagning, hvor det eksorbitante lineup var følgende:

• Giacomo Conterno Cascina Francia 2004

• Giacomo Conterno Cascina Francia 2006

• Giacomo Conterno Cascina Francia 2007

• Giacomo Conterno Monfortino 1996

• Giacomo Conterno Monfortino 1997

• Giacomo Conterno Monfortino 1998

• Giacomo Conterno Monfortino 1999

• Giacomo Conterno Monfortino 2000

• Giacomo Conterno Monfortino 2001

• Giacomo Conterno Monfortino 2002

• Giacomo Conterno Monfortino 2004

• Giacomo Conterno Monfortino 2006

Første sæt

Smagningen startede med en “lille” kalibrering. En vigtighed for at gøre både mundhulen og forståelsesrammen klar. Der blev derfor serveret Giacomo Conternos Barolo “Francia” i årgangene 2004, 2006 og 2007. Francia er bestemt ikke nogen hverdags Barolo (selvom man da kunne ønske). Her er ligeledes tale om en af nutidens Barolo’er med størst kaliber, så dem skal I ikke snydes for lidt indtryk af.

Giacomo Conterno Cascina Francia 2004

Første glas på aftenen åbnede med fuldt moden frugt, og en lidt rusten og meget metallisk fornemmelse. Noter af kamfer, tobak, røg og peber. Indtrykket var arketypisk traditionel Barolo med karakteristisk tannin bid og en flot syre.

Giacomo Conterno Cascina Francia 2006

2006 årgangen fremstod som en større vin med flot struktur, og ikke helt så udviklet som 2004. Her blev man holdt i et jerngreb og forkælet af noter som rosenblade, kaffe, og en snert af gummi, og modne blommer. 2006 fremstod igen som arketypisk Barolo, men mere ren og en bedre harmonisk vin end 2004. Vinene blev ikke dekanteret, og med mere luft er jeg overbevist om den havde endnu mere at give af.

Giacomo Conterno Cascina Francia 2007

2007 årgangen i Barolo var et meget varmt og tørt år, og derfor var forventningerne ikke på højde med årgangene 2004 og 2006, der begge er blandt de allerbedste årgange i 00erne og måske også i det hele taget for Barolo. 2007 årgangen var meget rødfrugtet, og meget charmerende og imødekommende. Den osede flot op af glasset med noter af mynte, sort the og søde kirsebær. Indtil videre aftenens mest “sexede” vin.

Et rigtig spændende første sæt! Hvor alle ved bordet inden start talte om duellen mellem ‘04 og ‘06, og hvilken af dem der ville imponere mest, havde vi ikke lige forventet at ‘07 med sin charme på dagen endte som favoritten. Men det gjorde den altså, da det ganske enkelt var den som kom bedst ud over rampen og forførte vores smagsløg.

Kalibreret og klar var vi. På flere vine og ikke mindst hvilke overraskelser, aftenen mon ellers ville byde på?

Andet sæt

Nu var turen kommet til at prøve kræfter med Monfortino, og vi lagde ud med årgangene 1996, 1997 og 1998. Et utroligt spændende sæt hvor jeg især havde høje forventninger til den evige battle mellem ‘96 og ‘97.

1997 er ofte kendetegnet ved at være det store, nærmest opulente “Parker-agtige” år hvor bl.a. flere af Gajas enkeltmarks Barbarescoer opnåede de magiske 100 point. Et år der skabte tætte og i nogen grad jammy vine, som flere skævede tvivlsomt til med spørgsmålet om hvor holdbare, de nu også ville være som årene skred frem…

Det skulle vi nu, for Monfortinos vedkommende, til at få svar på.

Hvorimod 1996 var et mere køligt, rankt og rent år, hvor bl.a. Giacosa har leveret vanvittigt store vine i min optik. Hvorfor forventningen rundt om bordet selvsagt var høje. Og samtidig nok lavest til 1998, som flere forventede nok ville stå lidt i skyggen af de to andre vine.

Det der blev kendetegnende for dette sæt var at vinene kom lidt svært fra start. 1998 lå hvor man ville forvente rent plateau mæssigt, men de to andre var meget mere udviklet end de burde være, og havde man smagt vinene blindt ville man snarere tro at der var 10-15 år imellem dem, end tre årgange der lå lige efter hinanden.

Giacomo Conterno Monfortino 1996

En ret lækker duft af Vermouth, og noter af nedfaldsfrugt, søde tomater og brun farin. Smagen var egentlig fin, men den havde meget syre og virkede ubalanceret i forhold til forventningerne. Pokkers, moving on…

Giacomo Conterno Monfortino 1997

Denne vin stod flottere, og viste bedre balance, og ligesom i sættet før, performede den varme årgang rigtig flot, og det skulle vise sig at blive de varme årganges aften. Eller i hvert fald en soleklar bekræftelse af, at der også kan laves rigtig flot vin på “mesterdomainet” i mindre klassiske år. Vinen havde noter af cigarrøg, blodappelsin og en klar maltet tone, og stod generelt i bedre balance end 1996 på aftenen. Der var enkelte deltagere der syntes bedst om ‘96, men ellers var der bred enighed om at ‘97 bankede ‘96.

Giacomo Conterno Monfortino 1998

Ind kom 1998 som klart yngste vin i sættet. Denne vin var alderssvarende, især hvis man holder Monfortino’s ry og rygte i betragtning. Den havde klart mindre syre end de øvrige to vine, nærmest syre svag, og havde ellers meget typiske Barolo noter af vanilje, lakrids og pibetobak. En rigtig flot vin, som overgik forventningerne og spillede bedst på dagen i forhold til de andre vine i sættet.

1998 var ikke en kæmpe vin, men spillede godt i et sæt der desværre skuffede og ikke levede op til forventningerne.

Tredje sæt

De to første sæt havde ikke givet grund til at finde de helt store superlativer frem, og stemningen var en kende trykket. Hvorfor udeblev Monfortino magien?

Men nu var turen kommet til sættet med årgangene 1999, 2000 og 2001.

Og dét gav et klart løft til stemningen, da disse vine fandt vej til vores ganer.

Og inden jeg uddyber, måske værd lige at nævne, at samtlige vine til smagningen var én ejers flasker, der var i perfekt kondition. Så udsvingene kunne ikke skyldes på tvivl om oprindelse eller forskelle i opbevaringen.

Men her fik vi endelig magi at smage. Et super interessant sæt hvor ‘99 og ‘01 på papiret er kæmpe årgange i Piemonte, og burde ligge på et flot plateau lige nu, og hvor ‘00 som var et meget tørt år ville blive klemt inde af de to andre. Det skulle dog vise sig at ‘00 performede overraskende godt og charmerende i sættet.

Alle vinene bød virkelig op til dans til vores store lettelse, og hvor de varme årgange endnu engang spillede sig flot frem og på ingen måde faldt igennem. Om bordet blev der talt meget om, hvorvidt en del konklusion var, at Monfortino også leverede en nærmest overjordisk performance, selv i de varme eller på papiret mindre årgange.

Der blev debatteret flittigt om ‘99 eller ‘01 var bedst i dette sæt, og det var cirka 60/40. Selv syntes jeg bedst om ‘01 som var dejlig sprød og rank, og derfor for mit vedkommende tog stikket hjem med ét enkelt mulehår.

Giacomo Conterno Monfortino 1999

Her fik vi en vin i arketypisk Serralunga-stil. Kæmpe kompleksitet og nærmest uendelige lag af smagsindtryk. Den var meget intens og havde noter af spejderbål med spændende lag af forskellige tørrede krydderier - forestil dig en kryddeributiks baglokale. En kæmpe stor vin som stadig virkede ung og frisk, og som sikkert kan holde 40 år endnu. En utrolig flot vin med en super balance.

Giacomo Conterno Monfortino 2000

Så kom 00’eren på bordet, og den viste sig at gemme på endnu en positiv overraskelse. Det var en meget elegant vin med stor intensitet. Der var ingen varme at spore i forhold til alkohol eller jamminess. Noter af blomster, tobak, knuste sten og et mineralsk drev. En virkelig stor vin, som på sin vis kom hurtigere ud af starthullerne end de to andre vine, og som under alle omstændigheder ikke faldt igennem. Endnu et spændende indslag, der formåede at overgå forventningerne.

Giacomo Conterno Monfortino 2001

2001 tog virkelig kegler, og var meget udtryksfuld - en vin der med luft hele tiden bevægede sig og udløste nye lag. En kæmpe vin som var super stram, og ville have haft godt af dekantering. Noter af anis, tjære, mynte, rosenblade og frisk skovbund hvor regnen netop har lagt sig, udfoldede sig i svæv, på en smuk og naturlig måde. Syren var ren og føltes opløftende, og med til at gøre at denne vin lige præcis tog stikket i dette sæt for mig personligt.

Fjerde sæt

Spændingen var høj forud for aftenens finale sæt, der bestod af Monfortino ‘02, ‘04, og ‘06. Den lettede stemning blev erstattet af et vist lag af forventninger bordet rundt.

Giacomo Conterno Monfortino 2002

2002 årgangen fra Monfortino har en helt specielt historie, da 2002 var et rædselsår i Piemonte, hvor mange producenter valgte slet ikke at lave Barolo.

Derfor var det nærmest ubegribeligt og sensationelt, da Conterno valgte at frigive Monfortino i netop den årgang. Nogle måbede, mens andre så til…

Men beslutningen havde han truffet med rette. 02’eren var et utroligt spændende glas, og udmærkede sig på aftenen ved at være i fuldstændig perfekt balance og nærmest burgundisk i udtrykket. Denne vin var helt speciel i forhold til aftenens øvrige vine, og havde ikke samme tannin og syre struktur, som man ellers kender fra Monfortino og helt generelt fra Nebbiolo. Derimod var den meget mere imødekommende, ja vel nærmest sexet, fløjl og sådan helt “lady in red” agtig i udtryk.

Noterne bød på lys chokolade, knuste violer, appelsinskal, tørrede roser og mynte. En virkelig skøn og flot vin, der var kompleks i lagene og helt sin egen. Ikke ærkeklassisk, men top charmerende og i en super god balance.

Giacomo Conterno Monfortino 2004

Monfortino 2004 var virkelig spændende at smage, da vi jo havde smagt Francia 2004 tidligere på aftenen.

Her var Monfortino meget mere elegant end Francia, og fremstod som en tydelig større vin med utvivlsom større balance og kompleksitet. Det er helt tydeligt, at der her er tale om en selektion af de bedste druer fra Francia, når resultatet her godt 20 år efter er to så forskellige vine.

Noter af lakridsrod, menthol, kirsebær, svøbt i et balsamisk lag, som gav den fantastiske dybde og umami fornemmelse. Her er altså tale om et bredskuldret “powerhouse”. Faktisk vil jeg gå så langt, som at kalde den et monster af en vin og måske smagningens største med et yderligere flot lagringspotentiale.

Giacomo Conterno Monfortino 2006

Monfortino 2006 skulle også vise sig at være et ganske interessant bekendtskab - igen med reference til Francia 2006 fra tidligere. Her havde Monfortino mindre jerngreb end Francia, og overraskede forsamlingen ved at være mere åben og tilgængelig end forventet. Her ville de fleste forvente at Monfortino ‘04 og ‘06 ville være nogle sovende kæmper - især uden dekantering. Noter af vanilje, sorte kirsebær, læder, grafit og fyldt cigar askebæger.

Alt i alt et fantastisk sæt, hvor der var uenighed om hvilken vin der var bedst. Monfortino 2002 var en meget meget flot vin, som var pakket med åbenhed, charme og tilgængelighed.

Monfortino 2004 var helt som forventet et powerhouse og mere opløftet end Francia 2004.

På en sidenote vil jeg faktisk være tilbøjelig til at sammenligne den lidt med Soldera’s Case Basse, som ofte netop er et powerhouse, samtidig med at den er i balance, er top elegant og har et uhyre sjældent svæv over sig.

Monfortino 2006 er også en kæmpe vin og spillede virkelig på alle cylindre, og var langt mere åben end hvad jeg havde turde håbe.

Konklusion på aftenen

Vi talte meget om hvilken vin der var bedst, og der var konsensus om at Monfortino 2002 var aftenens største overraskelse, for den smagte virkelig godt.

Vi kommer ikke udenom at Monfortino 2004 vel nok er den største vin, men samtidig står det også klart at det er alt for tidligt at drikke den.

Derfor vil jeg pege på Monfortino 2001 som smagningens bedste vin udfra drikkeoplevelsen nu og her.

Som tidligere nævnt pegede en del af de øvrige smagere på Monfortino 1999, og denne battle blev afgjort med den mindste margin, man kan forestille sig.

En magisk vinaften og uden tvivl mit livs Monfortino smagning var hermed slut. Det blev en aften med mange overraskelser, og hvor vi heldigvis fik Monfortino magien at føle.

At smage dem side by side på denne måde, dét kommer jeg ikke til at glemme. Og jeg kan kun anbefale, at hvis du selv ligger inde med flasker fra Giacomo Conterno, og måske kender andre samlere med komplementerende årgange i kælderen, at I så slår pjalterne sammen og oplever dem vertikalt.

Giacomo Conterno Monfortino er i hvert fald en vin jeg håber alle vinentusiaster får lejlighed til at smage, og trods dens sjældenhed er der heldigvis jævnligt flasker til salg her på markedspladsen.

Kunne du tænke dig at lære mere om Barolo legenden over dem alle, så kan du fortsætte fordybelsen i vores portræt af Giacomo Conterno, som også indeholder en 10 minutters MASTERCLASS video.

Tak fordi du læste med.